1-ÅRIG UDDANNELSE i
RECONNECT TRAUMA RELEASE SYSTEM 

Bliv certificeret i “The Reconnect Trauma Release System” gennem et 1-årigt intensivt træningsforløb i den innovative og banebrydende traumeforløsningsmetode, der hjælper dine klienter med at hele deres dybeste sår.

En ny udviklingsrejse venter dig…
Tag på en rejse, der giver dig viden, ressourcer og kompetencer til at hjælpe dine klienter med at forløse deres traumer, hele deres smertefulde fortid og transformere deres liv, så de kan leve livet fuldt ud. Samtidig får du selv gavn af et 1-årigt intensivt personligt udviklingsforløb, hvor du gennem arbejdet med din egen individuelle og intergenerationelle traumahistorik får en dyb forståelse af, hvad traumebehandling er og hvordan det opleves. Dette giver dig mulighed for at frigøre dig selv fra gamle sår. Processen resulterer i en dyb indre visdom og en forståelse for det selvhelbredende potentiale i menneskets bevidsthed, som vil styrke dig i dit arbejde – både i mødet med klienternes oplevelser og i dit eget liv generelt.

 Mød Rikke...

Din underviser og kvinden bag udviklingen af “The Reconnect Trauma Release System”.

Rikke Ludvigsen er socialrådgiver, underviser, supervisor, familiekonsulent og terapeut med efteruddannelser i sikkerhedsplanlægning, EMDR, løsningsfokuseret terapi og stabilisering af kronisk traumatiserede børn. Hun har arbejdet i mere end 24 år med udsatte børn, deres forældre og netværk, og hun har gennem det sidste årti undervist over 1000 fagfolk. Hun er også forfatter til bogen “A Professional’s Guide to Working with Vulnerable and Traumatised Children – The Healing Circle” og vært på den danske podcast “Håb – Fortællinger fra praksis”. 

Rikke er desuden uddannet Hatha- og Ashtanga yogalærer og bruger yoga, meditation, åndedrætsarbejde og energiarbejde baseret på gammel visdom til at kvalificere sit traumearbejde i en moderne kontekst. Gennem sine uddannelser og mange års erfaring med traumatiserede børn, unge og voksne – og gennem sin nysgerrighed på at forstå menneskets bevidsthed og nervesystem – har hun udviklet den nye og banebrydende traumeforløsende metode “The Reconnect Trauma Release System”.

The Reconnect Trauma Release System

Metoden arbejder på en unik måde med at igangsætte dyb, transformerende traumeforløsning gennem at genetablere forbindelse mellem krop, sind og ånd samt skabe balance mellem de fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle dele af vores bevidsthed.

 

Mange traumatiserede mennesker føler sig indvendigt splittede som følge af de traumatiske oplevelser, da et traumatiseret sind er et fragmenteret sind.  Denne metode hjælper gennem bearbejdningen af traumerne til at genoprette en oplevelse af forbundethed og helhed igen i deres bevidsthed. Den støtter dem i at opleve posttraumatisk vækst og visdom, så de kan tage nye skridt ind i fremtiden uden at være bundet af fortiden, leve livet fuldt ud og udfolde deres fulde potentiale.

 

Hvad indeholder uddannelsen?
The Reconnect Trauma Release System åbner for menneskets transformerende selvhelbredende kraft og giver en ny og banebrydende forståelse af traumeforløsning og menneskets helingspotentiale. Du lærer metoden gennem et 1-årigt træningsforløb, som består af:

8 fysiske 2-dages moduler med en kombination af teori og praksis

7 online gruppesupervisioner med praktisk metodisk vejledning til brug i din egen praksis

24/7 adgang til et online fællesskab af andre “Reconnect Trauma Release Practitioners”, hvor du kan dele erfaringer, viden og perspektiver samt stille spørgsmål

En månedlig live Q&A med Rikke Ludvigsen baseret på månedens spørgsmål

Et online bibliotek med materialer, som du kan bruge både under og efter træningen.

 

Investeringen

For en investering på 33.300 kr. får du ikke blot et træningsforløb, men du investerer i en livsforandrende oplevelse henimod større  tryghed, frihed, fred, ro, lethed, glæde og autencitet. 

Prisen er inkl. uddannelsens grundbog "A Professional´s Guide to Working with Vulnerable and Traumatised Children - The Healing Circle" 

Det er muligt at vælge en betalingsordning og betale rater - se Q&A om pris og betaling nedenfor.

Du kan eventuelt forhøre dig på din arbejdsplads om en bruttolønsordning.

Læs Camilla og Ann Sophies oplevelse af uddannelsen nedenfor.

For yderligere information om træningens opbygning, indhold og praktiske forhold tryk på linket til højre

 👉 

Hvorfor vælge uddannelsen til Reconnect Trauma Release Practitioner?

Du bliver ikke blot fuldt rustet og kvalificeret til at arbejde med heling af dybe og komplekse traumer, men modtager også en certificering fra en anerkendt underviser i traumeforløsning. Gennem året vil du også personligt gennemgå en dyb, transformerende proces, hvor du bliver mere hel, styrket og balanceret i dig selv – og kan udfolde alle dine sande farver gennem en ny harmoni mellem din feminine og maskuline energi.

Med andre ord: Du begiver dig ikke kun ud på en professionel rejse, hvor du udvikler dine kompetencer inden for traumearbejde og styrker din kapacitet til at hjælpe andre – du begiver dig også ud på en indre rejse, der bringer dig hjem til dig selv på en ny og mere bevidst måde, hvor du kan opleve dybere og højere niveauer af dig selv.

 

Begynd din transformation i dag

Er du klar til at starte en udviklende og spændende læringsrejse ind i arbejdet med traumatiserede mennesker. Så tag kontakt til os nu for at finde ud af, om The Reconnect Trauma Release System-uddannelsen er den rette for dig.

Vi ved, at dette arbejde ikke er for alle, og at både tilfredshed og udbytte afhænger af det rette match. Derfor er der kun 20 pladser, og optagelse sker først efter en personlig samtale med hver deltager.

Klik her for at booke en samtale med Rikke Ludvigsen og starte dialogen om, hvorvidt dette forløb er det rette for dig. 👉 

Det går endda videre endnu… Uddannelsen er også vejen til at blive Master i Reconnect Trauma Release System, med fokus på intergenerationelle, kollektive og sjælelige traumer samt gruppetraume-healing. Denne spændende og  avancerede 1-årige uddannelse bygger videre på træningen til Reconnect Trauma Release Practitioner. Læs mere om Masteren i linket ved at trykke her 👉 LINK

Hvor og hvornår foregår uddannelsen?

De fysiske moduler foregår i København Ø

Modul 1 - 2 & 23 maj 2026

Modul 2 - 13 & 14 juni 2026

Modul 3 - 15 & 16 august 2026

Modul 4 - 19 & 20 september 2026

Modul 5 - 31 oktober & 1 november 2026

Modul 6 - 5 & 6 december 2026

Modul 7 - 23 & 24 januar 2027

Modul 8 - 13 & 14 februar 2027

Hvis jeg går glip af et modul?

Hvis du ikke har mulighed for at deltage på et af modulerne i 2027 vil det være muligt at gennemføre modulet på et efterfølgende hold. Hvis det er tilfældet, vil den endelige certificering afvente gennemførelsen af modulet. 

Hvad er pris og betalingsordning?

Prisen er 33.300 inkl. uddannelsens grundbog "A Professional´s Guide to Working with Vulnerable and Traumatised Children - The Healing Circle".

Ved tilmelding kan man enten:

Betale det fulde beløb samlet

Vælge en månedelig rate i 10 måneder eller lave en individuel aftale om et færre antal rater.

Første rate af betalingsordningen starter på datoen for køb af uddannelsen. 

Du kan eventuelt forhøre dig på din arbejdsplads om en bruttolønsordning. 

Prisen er efter Skattestyrelsens vurdering fritaget fra moms.

Hvornår foregår supervisionerne?

Online supervisionerne foregår 1 gang mellem modulerne og planlægges til tirsdag aften kl. 18.30 - 21.00 på endnu ikke opgivne datoer.

Hvad er certificeringskriterierne?

Opfyldelse af optagelseskriterierne

Gennemførelse af alle moduler på uddannelsen

Gennemførelse af 21 timers gruppesupervision under uddannelsen.

Fremvisning af videoer til at demonstrere nærmere definerede elementer i traumebehandlingen.

Fremvisning af dokumentation på 10 forløb, hvor klienter oplever sig færdigbehandlet for de udfordringer, som de ved første session havde behov for hjælp til.

Udførelse af en tryg og etisk ansvarlig praksis i sit arbejde med traumatiske mennesker.

Hvor meget tid lægger man mellem modulerne?

Det forventes at man selv har styr på at få læst litteraturen og været opdateret på den til hvert modul. Så man skal sætte et par timer af om ugen til at læse, da noget litteratur også er på engelsk og kan kræve noget mere tid. 

Herudover skal man afsætte tid til øveklienter mellem modulerne. Certificeringskriterierne foreskriver at kunne dokumentere 10 forløb. Dette behøver ikke at være inden for det første år ved gennemførelse af modulerne, og derfor vil man kunne tilrettelægge mængden af arbejde bedre selv og tilpasse ens hele livssituation.

HUSK - DER ER HÅB FOR HELING.....

Ordene om håb for heling" har jeg valgt til mit motto, fordi det er så vigtigt for mig at få det livgivende håb ind i fortællingen om arbejdet med traumer. Dette gælder for stress, udbrændthed og omsorgstræthed.

Jeg er drevet af at se lyset blive tændt i øjnene igen, og jeg har set menneskets selvhelbredende kraft slå til i hver eneste gang på måder, som jeg aldrig ville have kunnet tænke mig til. De mange mennesker, jeg gennem årene har hjulpet, er levende vidnesbyrd på det. Vi er alle undervejs blevet forundret over, hvor hurtigt det kan gå med at slippe overvældelsen i nervesystemet med den rette understøttelse og tilgang.

Jeg vil glæde mig til at kunne understøtte din personlige udviklingsrejse gennem dette retreat, da min passion er at støtte andre i at leve deres passion. 

Tag endelig fat i mig, hvis du er nysgerrig på at lære mig og min tilgang at kende. Det vil jeg se frem til. 

Rikkes traumebehandleruddannelse har mine allerbedste anbefalinger. Det er på en gang en blid, nænsom og powerfuld metode, som Rikke har udviklet. Hun er så dygtig, kompetent og som en kæmpemæssig vidensbank, samtidig med at hun er et stor kærligt og humørfyldt væsen, hvilket gør undervisningen og hele uddannelsesforløbet fantastisk. Jeg havde allerede i mange år hjulpet mennesker til store mønsterbrud og forløsninger, men med denne uddannelse kan jeg nu hjælpe i en helt anden grad og dybde, hvor mine klienter får de vildeste traumeforløsninger. Denne metode er samtidig meget flexibel og helhedsorienteret, så jeg har altid forskellige indgangsvinkler og veje til at hjælpe klienten, alt efter hvor han eller hun er i udvikling. Så hvis du ønsker at være med til at skabe langt større og mere vedholdende forandringer i denne verden, så er Rikkes traumebehandler uddannelse dit næste skridt.

Camilla Schou
Ph.d i Folkesundhed, forfatter, foredragsholder, traumebehandler og specialist i mønsterbrud.
www.camillaschou.dk 

At tage uddannelsen som certificeret behandler i Reconnect Traume Release System har været en dybtgående rejse – både fagligt og personligt. Det er ikke bare en uddannelse; det er en selvudviklingsrejse, hvor du lærer at forstå både dig selv og andre på et helt nyt niveau. Uddannelsen ændrer fundamentalt dit syn på mennesker og den måde, du møder dem som behandler. Du får en klar indsigt i, hvad traumer er, hvordan de påvirker os, og hvordan du kan arbejde med dem på en nænsom og effektiv måde. Den viden er ikke kun teoretisk – den omsættes direkte til praksis, så du kan mærke forskellen med det samme. Rikke, som underviser, er en helt fantastisk formidler. Hun er dyb, grundig og ekstremt kompetent inden for sit felt. Samtidig bringer hun sin store spirituelle tilgang ind i undervisningen, hvilket gør læringen endnu mere nuanceret og giver plads til refleksion, personlig udvikling og større indsigt i dig selv. Hendes måde at undervise på skaber tryghed og inspiration, så du føler dig både udfordret og støttet hele vejen. Uddannelsen kombinerer faglighed med praktiske værktøjer, der giver dig selvtillid til at arbejde med mennesker, der har oplevet traumer. Men det stopper ikke der – den åbner også op for nye perspektiver på livet, menneskelig adfærd og dit eget indre potentiale. Jeg kan varmt anbefale denne uddannelse til alle, der ønsker at udvikle sig selv og samtidig gøre en reel forskel for andre. Det er en investering i både din faglige kompetence og personlige vækst, som du vil have glæde af resten af livet.

Ann Sophie Riddersholm - Terapi for krop og sjæl www.sophieriddersholm.dk

 Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en e-mail til [email protected]

Safe Children har i september 2025 haft den store ære at modtage LuxLife magazines Parent & baby award 2025 "Best Child Protection Service Provider 2025" 

Læs hele artiklen forbundet med den officielle annoncering af awarden i LuxLife magazine HER.

KONTAKT

[email protected]

+ 45 23 84 43 84

www.rikkeludvigsen.com

FØLG OS