OM RIKKE

Velkommen til en introduktion af mig, Safe Children og Sisterpower International

Som menneske får jeg altid mange visioner, projektideer og inspirationer. De bliver ved med at dukke op - også selvom jeg har lovet mig selv at slappe mere af nu. Oftest er det visioner, som jeg ikke kan slippe, når de først er kommet frem i min bevidsthed. Flere af dem har været tilstrækkelig store til at have behov for at få hjælp og støtte til at løfte dem. Derfor stiftede jeg i 2020 en NGO til at løfte visionerne for den forskel, som jeg ønsker at gøre i verden.

Nedenfor får du en kort introduktion til Safe Children og Sisterpower.

MINE STØRSTE LÆREMESTRE OG MIN VIGTIGSTE DRIVKRAFT

Jeg har fået så mange smukke, rørende og udviklende oplevelser gennem mit møde med alle de mange børn og familier – men også professionelle, som jeg har været privilegeret at møde og lære af. Jeg har arbejdet med hundrevis af familier og uddannet og superviseret over 1000 professionelle gennem årene. Jeg har hørt det meste og det værste, og jeg har sagt ja til højere og højere grad af kompleksitet – mens jeg konstant arbejder med at finde nye og bedre veje til at kunne gøre det bedre for de mennesker, som jeg møder hver dag både familier og professionelle. Det har altid været min drivkraft – at gøre det bedre, mere skånsomt, respektfuldt og mere inddragende og samskabende for hver dag og hvert møde. Jeg har været heldig at blive trænet af de mest inspirerende mennesker rundt omkring i verden og har haft de bedste læremestre – og de største af dem er børnene selv. Jeg har undervejs taget nogle faglige kampe og de har indimellem givet mig nogle knubs, f.eks. at jeg for mange år siden startede med at involvere privat netværk i forløbene omkring børnene, og folk tænkte, at jeg og mine kollegaer var vanvittige og uansvarlige. Heldigvis for børnene i dag er det almindeligt at engagere de mennesker omkring dem, som elsker dem og som vil være der for dem i fremtiden i kraft af deres private netværk. 

Det har været spændende, udviklende og berigende på alle planer og alt det jeg har fået med fra min praksis, vil jeg gerne dele ud af til andre i håb om alle mine læringer kan gøre en forskel for andre og at jeg kan være med til at hjælpe, beskytte og hele endnu flere børn og skabe endnu flere trygge børn i verden. Derfor har jeg også udgivet bogen ”A Professional’s Guide to Working with Vulnerable and Traumatized Children – The Healing Circle” hos forlaget Routledge i juni 2024.

SAFE CHILDREN

Safe Children er båret af et brændende ønske om at skabe sikkerhed, sundhed, heling, god trivsel og positiv udvikling for traumatiserede og udsatte børn, unge og deres familier - og for de professionelle, som arbejder med dem.

Safe Children har siden 2012 været med til at udvikle og udbrede det traumeinformerede, løsningsfokuserede og sikkerhedsorienterede arbejde på området med udsatte børn, unge og deres familier i Danmark med høj grad af fokus på inddragelse, netværksinddragelse, sikkerhedsplanlægning og stabilisering og behandling af svært og kronisk traumatiserede børn og unge. Vores indsats overfor børnene og familierne blev i 2025 internationalt anerkendt gennem at modtage Luxlifes Baby & Parent Award 2025 som "Best Child Protection Service Provider 2025

I mere end 14 år har Safe Children tilbudt kompetenceudvikling og konsulentbistand til professionelle på området for udsatte børn, unge og deres familier. Gennem årene har jeg haft glæden af at arbejde med mere end 1000 professionelle på børneområdet enten kortvarigt eller gennem årelange metodeimplementeringsforløb. Gennem dette arbejde har jeg selv udviklet mine egne tilgange og uddannelser ved at kombinere alle de bedste aspekter af, hvad jeg har lært og vurderer mest skånsomt og effektivt.

Jeg er lige nu i gang med at udvikle onlineplatformen Safe Children Academy, hvor du som socialarbejder kan få viden, inspiration og læring gennem onlinekurser og et fagligt fællesskab af ligesindede.

Formålet er at være medvirkende til at hjælpe, beskytte, hele og skabe endnu flere trygge børn og unge på verdensplan, men også at hjælpe fagprofessionelle på området for udsatte og traumatiserede børn og unge til at passe bedre på sig selv i et felt med høj risiko og kompleksitet og med en stor risiko for stress og udbrændthed hos de professionelle.

Samlet set tilbyder Safe Children workshops, retreats, onlinekurser, masterclasses og mine uddannelser inden for Traumeinformeret familiebehandling og The Reconnect Trauma Release System til dig, som fortsat ønsker faglig og personlig udvikling.

SISTERPOWER INTERNATIONAL

Jeg brænder ikke kun for at være med til at skabe endnu flere trygge børn i verden, men også endnu flere trygge kvinder.

I 2020 stiftede jeg derfor den globale NGO SisterPower International, hvis primære målsætning er at skabe sikkerhed, empowerment og trivsel for udsatte og sårbare kvinder rundt omkring i verden.

Dette gøres gennem Sisterpowers 7 Trins Empowerment Program, som jeg har udviklet på baggrund af de samme metoder, tilgange, værdier og principper for Safe Childrens arbejde med udsatte og traumatiserede børn og unge.

7 Trins Empowerment Programmet blev udviklet, testet, evalueret og justeret gennem et pilotprojekt i årene 2024/2025 kaldet "Empower Your Life", som støttede unge kvinder i overgangene til voksenlivet inden de blev forældre. Vores ønske og håb var at kunne gøre en forskel for disse unge kvinder, inden de selv blev forældre selv og dermed skabe et anderledes trygt og sikkert fundament for dem selv og deres kommede børn. Generelt har vores arbejde et fokus på at forebygge og standse vold i nære relationer og derigennem bryde voldspiraler og hele intergenerationelle traumer i familier.

Projektet viste gode resultater og det lykkedes os gennem forløbet af udvikle et Train-the-Trainer forløb til et 24 ugers manualbaseret voldsforebyggelsesprogram., som vi nu arbejder på at udbrede det til flere unge uden børn samt til gravide og småbørnsmødre med en volds - og overgrebshistorik.

Sisterpower støtter kvinder i at opdage deres styrker, ressourcer, kompetencer og værdi og give dem en stærkere stemme - og vores vision er at skabe en global bevægelse af kvinder, som støtter kvind

Sisterpower er en fri organisation uafhængig af politiske og religiøse interesser, men er båret af stærke værdier om medmenneskelighed, ligeværdighed, respekt, dialog og samskabelse.

ANBEFALINGER FRA KUNDER

OM DERES OPLEVELSE AF SAMARBEJDET

HVIDOVRE KOMMUNE

Rikke har i to år superviseret mit team af specialuddannede socialpædagoger i vores intensive anbringelsesforebyggende familiebehandlingstilbud, hvor målgruppen er udsatte børnefamilier med multiple og komplekse sociale problemstillinger.

Rikke byder ind med et højt fagligt niveau og kan skifte i supervisionen mellem teoretisk input, praksisnær dialog samt supervisionsspørgsmål, der inviterer til refleksion på teamniveau såvel på individniveau. Der har været en velfungerende vekselvirkning mellem refleksion, teori og praktisk pædagogiske overvejelser og handlemuligheder. I mit team har det været en meget stor fordel, at Rikke kender målgruppen og dermed den højrisiko-praksis vi arbejder i, så supervisionen hele tiden kunne trækkes tilbage til praksis ikke blot af teamet selv men også af Rikke.

Rikke har metodisk haft et overlap if.t. hvad vi i teamet arbejder med, særlig ”Sleeping Dogs” (Arianne Struik) samt diverse løsningsfokuserede tilgange (S.o.S, sikkerhedsplansarbejde, De tre Huse, AI mv.). Det har ligeledes været et stort plus.

Rikke er god til at fange hvad der sker i rummet og lave relevante justeringer undervejs. Rikke byder derudover altid på en faglig nysgerrighed, der i sig selv er fremmende for refleksion og udvikling.

Rikke kommer velforberedt og med et nærvær, et engagement og en energi der er meget motiverende.  

Jeg har som teamleder oplevet samarbejdet med Rikke meget positivt og inspirerende if..t gensidig feedback på hele processen; både i planlægnings- udførelses- og efterbehandlingsdelen af supervisionen.

Jeg kan kun give Rikke mine allervarmeste anbefalinger.

Rikke Norlin, Afdelingsleder Kimen, Børnecenter Hvidborg 2020

GENTOFTE KOMMUNE

Jeg har gennem de sidste mange år haft fornøjelsen af at have Rikke Ludvigsen som samarbejdspartner i forbindelse med mine ansættelser som socialrådgiver, faglig koordinator og afdelingsleder i kommunalt regi.

Rikkes høje faglighed og løsningsfokuserede tilgang har været gennemgående for den måde hun har ageret på i vores samarbejde. Når man har Rikke som underviser eller supervisor kan man forvente at blive støttet i selv at skabe en udvikling og med den støtte også få trænet nye færdigheder i et trygt rum, hvor der ikke bliver gået på kompromis med den faglige kvalitet.

Rikkes evne til at omsætte det teoretiske til noget praksisnært og anvendeligt har været utroligt givende og man er gået fra undervisningen med inspiration både til små forandringer i hverdagens arbejdsliv og større omstillinger i måden at tænke sit arbejde på.

Rikke har været en værdifuld konsulent og sparringspartner både i forhold til konkrete opgaver, men også når der har skulle tænkes større tanker og sættes nye tiltag i gang. Jeg har sat utrolig stor pris på de inputs, den viden og erfaring Rikke kan bidrage med på mange niveauer, fra det helt praksisnære til det organisatoriske.

Jeg kan således kun give Rikke mine varmeste anbefalinger, uanset om man har brug for at få løst en konkret opgave, supervision, undervisning eller støtte til faglig udvikling af grupper så vil Rikke kunne løse opgaven med høj faglighed og god energi.

Mette Stryger, tidl. afdelingsleder, 2020

Holsteinsgade 45, 4 th, 2100 Kbh. Ø

TLF: +45 23844384

www.rikkeludvigsen.com

© 2026 Safe Children Academy. All Rights Reserved.