er en gratis podcast serie med menneskelige fortællinger fra praksisfeltet omkring udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familier
Formålet er at dele best practice gennem nærværende, levende, interessante og respektfulde dialoger med forskellige mennesker fra forskellige positioner i feltet, både unge og forældre, samt forskellige professionelle og eksperter på området. Kendetegnet ved ”Håb - Fortællinger fra praksis” er, at fortællingerne handler om få øje på de ting i praksis, som skaber positive forandringer og som gør en forskel for de mennesker, som har brug for hjælp, så vi på den måde kan skabe et læringsrum ud fra, hvad andre er lykkedes med gennem tiderne.
Det er intentionen at efterlade lytteren med større håb efter hvert afsnit sammen med nye ideer/perspektiver, ny viden, ny inspiration til veje til at komme gennem svære situationer ved at lytte til alle mellemregningerne i succeshistorierne.
Indholdet er derfor helt praksisnært og giver stemme til de fortællinger, som sjældent bliver delt i offentligheden - nemlig succeserne i socialt arbejde. Forhåbentlig vil det være med til at tale de sociale faglige fag op. Den giver også stemme til dem, som ellers ikke har mulighed for at blive hørt - nemlig familierne selv og de professionelle helt tæt på dem. Samtidig giver den plads til at eksperter på området kan dele deres bedste praksiserfaringer og på den måde er intentionen at komme hele vejen rundt om praksis.
1.
Forældre eller ung
2.
En praktiker som arbejder med familier med udfordringer indenfor temaet
3.
En ekspert på området indenfor det valgte temaet



ep.01 -
Rejsen fra 20 års
misbrug til stoffri
ep.02 -
Vi skal arbejde
hurtigt…roligt
ep.03 -
Det er hele vejen rundt
som skal arbejdes
Alle episoder er udviklet i samarbejde med deltagerne, som alle har givet tilladelse til, at deres fortællinger må høres af andre.

ep.01 -
Rejsen fra 20 års
misbrug til stoffri

ep.02 -
Vi skal arbejde
hurtigt…roligt

ep.03 -
Det er hele vejen rundt
som skal arbejdes
Alle episoder er udviklet i samarbejde med deltagerne, som alle har givet tilladelse til, at deres fortællinger må høres af andre.
Af andre temaer i spil kan blandt andet nævnes skolevægring, vold i familien, selvskade og spiseforstyrrelse, at være anbragt udenfor hjemmet. Hvis du har forslag til temaer og gode bud på interviewpersoner, skal du være velkommen til at tippe os ved at sende en mail på [email protected]

Mit hjerte har i over 20 år været dedikeret til at gøre en forskel for udsatte og traumatiserede børn, unge og deres familier – både direkte og gennem uddannelse og supervision af i omegnen af 1.000 professionelle gennem årene.
Mit speciale nu er høj risiko og høj kompleksitet og jeg arbejder konstant med at finde nye og bedre veje til at kunne gøre det bedre for de mennesker, som jeg møder hver dag både familier og professionelle. Det har altid været min drivkraft – at gøre det bedre, mere skånsomt, respektfuldt og mere inddragende og samskabende for hver dag og hvert møde.
