Velkommen til en introduktion til Safe Children, Sisterpower International og Resilious

Som menneske får jeg altid mange visioner, projektideer og inspirationer. De bliver ved med at dukke op - også selvom jeg har lovet sig selv at slappe mere af nu. Oftest er det visioner, som jeg ikke kan slippe, når de først er kommet frem i min bevidsthed. Flere af dem har været tilstrækkelig store til at have behov for at få hjælp og støtte til at løfte dem. Derfor har jeg stiftet en NGO og medstiftet en socialøkonomisk virksomhed de seneste år til at løfte visionerne for den forskel, som jeg ønsker at gøre i verden.

Nedenfor får du en kort introduktion til hver og links til at læse uddybende om dem.

SAFE CHILDREN

Safe Children er båret af et brændende ønske om at skabe sikkerhed, sundhed, heling, god trivsel og positiv udvikling for traumatiserede og udsatte børn, unge og deres familier - og for de professionelle, som arbejder med dem.

Safe Children har siden 2012 været med til at udvikle og udbrede det traumeinformerede, løsningsfokuserede og sikkerhedsorienterede arbejde på området med udsatte børn, unge og deres familier i Danmark med høj grad af fokus på inddragelse, netværksinddragelse, sikkerhedsplanlægning og stabilisering og behandling af svært og kronisk traumatiserede børn og unge. Vores indsats overfor børnene og familierne blev i 2025 internationalt anerkendt gennem at modtage Luxlifes Baby & Parent Award 2025 som "Best Child Protection Service Provider 2025

I mere end 13 år har Safe Children tilbudt kompetenceudvikling og konsulentbistand til professionelle på området for udsatte børn, unge og deres familier. Gennem årene haft jeg haft glæden af at arbejde med mere end 1000 professionelle på børneområdet enten kortvarigt eller gennem årelange metodeimplementeringsforløb. Gennem dette arbejde har jeg selv udviklet sine egne tilgange og uddannelser ved at kombinere alle de bedste aspekter af, hvad hun har lært virker.

Vi er lige nu i gang med at udvikle online platformen Safe Children Academy, hvor du som socialarbejder kan få viden, inspiration og læring gennem online kurser og et fagligt fællesskab af ligesindede.

Formålet er at være medvirkende til at hjælpe, beskytte, hele og skabe endnu flere trygge børn og unge på verdensplan, men også at hjælpe fagprofessionelle på området for udsatte og traumatiserede børn og unge til at passe bedre på sig selv i et felt med høj risiko og kompleksitet og med en stor risiko for stress og udbrændthed hos de professionelle.

Safe Children vil fra 2026 tilbyde workshops, retreats, online kurser, masterclasses og mine uddannelser inden for The Reconnect Trauma Release System til dig, som fortsat ønsker faglig og personlig udvikling.

SISTERPOWER INTERNATIONAL

I 2020 stiftede jeg den globale NGO SisterPower International, hvis primære målsætning er at skabe sikkerhed, empowerment og trivsel for udsatte og sårbare kvinder rundt omkring i verden. Dette gøres gennem Sisterpowers 7 Trins Empowerment Program, som jeg har udviklet på baggrund af de samme metoder, tilgange, værdier og principper for Safe Childrens arbejde med udsatte og traumatiserede børn og unge.

7 Trins Empowerment Programmet blev udviklet, testet, evalueret og justeret gennem et pilotprojekt i årene 2024/2025 kaldet "Empower Your Life", som støttede unge kvinder i overgangene til voksenlivet inden de blev forældre. Vores ønske og håb var at kunne gøre en forskel for disse unge kvinder, inden de selv blev forældre selv og dermed skabe et anderledes trygt og sikkert fundament for dem selv og deres kommede børn. Generelt har vores arbejde et fokus på at forebygge og standse vold i nære relationer og derigennem bryde voldspiraler og hele intergenerationelle traumer i familier.

Projektet viste gode resultater og det lykkedes os gennem forløbet af udvikle et Train-the-Trainer forløb til et 24 ugers manualbaseret voldsforebyggelsesprogram., som vi nu arbejder på at udbrede det til flere unge uden børn samt til gravide og småbørnsmødre med en volds - og overgrebshistorik.

Sisterpower støtter kvinder i at opdage deres styrker, ressourcer, kompetencer og værdi og give dem en stærkere stemme - og vores vision er at skabe en global bevægelse af kvinder, som støtter kvind

Sisterpower er en fri organisation uafhængig af politiske og religiøse interesser, men er båret af stærke værdier om medmenneskelighed, ligeværdighed, respekt, dialog og samskabelse.

RESILIOUS

Senest har jeg i 2025 også været medstifter af den socialøkonomiske virksomhed Resilious. Resilious blev stiftet til at løfte Safe Childrens ekspertise ud bredere nationalt og internationalt i nye former og i nye kontekster. Vi i bliver dog fortsat på børneområdet i Danmark med fokus på at skabe bæredygtige partnerskaber med kommuner og andre sociale organisationer om at få sociale investeringer på dagsorden gennnem kompetenceudvikling til at kunne skabe de nødvendige forandringer for udsatte børn, unge og deres familier - men også skal bedre råderum og mere trivsel og arbejdsglæde for de ansatte på området.  

Herudover tilbyder Resilious også en helt særlig intensiv familierettet indsats til kommunerne, som er bygget på mine metoder og tilgange til at lave både skånsomme, virkningsfulde og bæredygtige indsatser udviklet i tæt partnerskab med familierne og deres netværk.

Det særlige ved Resilious intensive familieindsats er kombinationen af sikkerhedsplanlægning og den traumefokuserede tilgang. Baggrunden for dette er, at vi ikke bare skaber sikkerhed, men også skaber heling i forhold til barnet og forældrenes grundlæggende traumer. Det er vi i højere grad i stand til med den nyeste viden på området.

Vi er meget optaget af at levere en ordentlig kvalitet og en god service til vores kunder, så derfor har vi samlet det vildeste hold af dygtige socialrådgivere, pædagoger og psykologer, som har både de faglige og personlige kompetencer til at løfte indsatserne til gavn for både børnene, de unge og deres familier og for alle de involverede samarbejdspartnere omkring børnene.

ANBEFALINGER FRA KUNDER

OM DERES OPLEVELSE AF SAMARBEJDET

HVIDOVRE KOMMUNE

Rikke har i to år superviseret mit team af specialuddannede socialpædagoger i vores intensive anbringelsesforebyggende familiebehandlingstilbud, hvor målgruppen er udsatte børnefamilier med multiple og komplekse sociale problemstillinger.

Rikke byder ind med et højt fagligt niveau og kan skifte i supervisionen mellem teoretisk input, praksisnær dialog samt supervisionsspørgsmål, der inviterer til refleksion på teamniveau såvel på individniveau. Der har været en velfungerende vekselvirkning mellem refleksion, teori og praktisk pædagogiske overvejelser og handlemuligheder. I mit team har det været en meget stor fordel, at Rikke kender målgruppen og dermed den højrisiko-praksis vi arbejder i, så supervisionen hele tiden kunne trækkes tilbage til praksis ikke blot af teamet selv men også af Rikke.

Rikke har metodisk haft et overlap if.t. hvad vi i teamet arbejder med, særlig ”Sleeping Dogs” (Arianne Struik) samt diverse løsningsfokuserede tilgange (S.o.S, sikkerhedsplansarbejde, De tre Huse, AI mv.). Det har ligeledes været et stort plus.

Rikke er god til at fange hvad der sker i rummet og lave relevante justeringer undervejs. Rikke byder derudover altid på en faglig nysgerrighed, der i sig selv er fremmende for refleksion og udvikling.

Rikke kommer velforberedt og med et nærvær, et engagement og en energi der er meget motiverende.  

Jeg har som teamleder oplevet samarbejdet med Rikke meget positivt og inspirerende if..t gensidig feedback på hele processen; både i planlægnings- udførelses- og efterbehandlingsdelen af supervisionen.

Jeg kan kun give Rikke mine allervarmeste anbefalinger.

Rikke Norlin, Afdelingsleder Kimen, Børnecenter Hvidborg 2020

GENTOFTE KOMMUNE

Jeg har gennem de sidste mange år haft fornøjelsen af at have Rikke Ludvigsen som samarbejdspartner i forbindelse med mine ansættelser som socialrådgiver, faglig koordinator og afdelingsleder i kommunalt regi.

Rikkes høje faglighed og løsningsfokuserede tilgang har været gennemgående for den måde hun har ageret på i vores samarbejde. Når man har Rikke som underviser eller supervisor kan man forvente at blive støttet i selv at skabe en udvikling og med den støtte også få trænet nye færdigheder i et trygt rum, hvor der ikke bliver gået på kompromis med den faglige kvalitet.

Rikkes evne til at omsætte det teoretiske til noget praksisnært og anvendeligt har været utroligt givende og man er gået fra undervisningen med inspiration både til små forandringer i hverdagens arbejdsliv og større omstillinger i måden at tænke sit arbejde på.

Rikke har været en værdifuld konsulent og sparringspartner både i forhold til konkrete opgaver, men også når der har skulle tænkes større tanker og sættes nye tiltag i gang. Jeg har sat utrolig stor pris på de inputs, den viden og erfaring Rikke kan bidrage med på mange niveauer, fra det helt praksisnære til det organisatoriske.

Jeg kan således kun give Rikke mine varmeste anbefalinger, uanset om man har brug for at få løst en konkret opgave, supervision, undervisning eller støtte til faglig udvikling af grupper så vil Rikke kunne løse opgaven med høj faglighed og god energi.

Mette Stryger, tidl. afdelingsleder, 2020

Holsteinsgade 45, 4 th, 2100 Kbh. Ø

TLF: +45 23844384

www.safechildrenacademy.com

Copyright 2022 . All rights reserved